Aarhus Universitets segl

Høj pris for græsning af naturarealer

Det er dyrt at pleje lysåben natur i Natura 2000- og i §3-områder under Naturbeskyttelsesloven med kvæg og får, når alle omkostninger forbundet med tilsyn og pleje regnes med. Pleje med maskiner er billigere i områder, hvor det er muligt og fører til den ønskede naturkvalitet.

Overdrev på en kystnær skråning ved Ulbjerg Hoved ved Hjarbæk Fjord nord for Viborg. På overdrevet vokser blandt andet opret kobjælde, der er en dansk ansvarsart. Opret kobjælde (Anemone pulsatilla) trives på skrænten i kraft af, at Ulbjerg Hoved med omgivelser er fredet, at området bliver afgræsset, og at der ikke tilføres gødning eller pesticider. Foto: Peter Wind

Græsningen er billigst på de næringsfattige naturarealer frem for de næringsrige, fordi der kræves færre dyr per hektar til at afgræsse de magre arealer. Det fremgår af beregninger i en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet.

Plejebehovet for lysåben natur skyldes tilgroning med græsser, tidsler, buske og andre såkaldt opportunistiske vækster, der oftest udkonkurrerer de naturligt hjemmehørende planter på arealerne og dermed forringer og forandrer de oprindelige naturtyper.  

Rapporten indeholder opgørelser af de drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med naturpleje af naturtyperne fersk eng, overdrev, strandeng, mose og hede.  Omkostningerne opgøres også for tre forskellige arealstørrelser, og der tages højde for betydningen af arealhældning, f.eks. overdrev på skrænter. Plejeformerne inkluderer både manuelt og maskinelt slæt samt afgræsning med henholdsvis får, stude og ammekvæg.  

Resultaterne af analyserne viser, at naturpleje i alle tilfælde giver anledning til driftsøkonomisk underskud, og at slæt er den billigste plejeform. Såfremt man opnår den ønskede naturkvalitet med maskinelt slæt, så er afgræsning således relevant på arealer, hvor maskinelt slæt ikke er mulig.  

De samlede henholdsvis drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger for pleje af alle lysåbne arealer beregnes til 663 og 491 millioner kroner årligt. De driftsøkonomiske omkostninger udtrykker, hvorledes den ændrede landbrugsdrift påvirker de berørte lodsejeres økonomi. De velfærdsøkonomiske omkostninger udtrykker derimod, hvorledes samfundets samlede velfærd påvirkes af de betragtede tiltag.  

Analysearbejdet er foretaget af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut (FOI), LIFE, Københavns Universitet i forening, og arbejdet er finansieret af Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.  

Kontakt: Seniorforsker Berit Hasler, tlf. 8715 8637, bh@dmu.dk 
                 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 
                 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

         

Omkostninger ved hensigtsmæssig drift og pleje af arealer med naturplejebehov indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens §3. Teknisk rapport vedr. delprojekt 3 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper i Danmark. Hasler B., Christensen L.P., Martinsen L., Källstrøm M, Levin G., Dubgaard A., Jespersen H.M.L. 2012. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12.  

Sammenfatning Summary Hele rapporten i pdf 2,7 MB)