Fortsat fald i luftforureningen i de danske byer
Nye modelberegninger viser, at de negative effekter på menneskers helbred som følge af luftforurening er faldet med over en tredjedel de sidst knap 30 år i Danmark.
I dag er luftforurening skyld i cirka 3.200 for tidlige dødsfald hvert år og milliarder af kroner i såkaldte eksterne omkostninger.
Knap en fjerdedel af de for tidlige dødsfald er en følge af luftforurening udledt i Danmark, mens resten hovedsageligt stammer fra det øvrige Europa. De eksterne omkostninger som følge af luftforureningen beløber sig til omkring 25 milliarder kr.
Det viser en ny rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Rapporten præsenterer resultater for 2017 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer uden for byerne og en station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.
Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed. Målingerne udføres i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver, og anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx/NO2), massen af partikler mindre end henholdsvis 10 (PM10) og 2,5 mikrometer (PM2,5), partikelantal, benzen (C6H6), toluen (C7H8), carbonmonoxid (CO), ozon (O3), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af O3.
Udviklingstendens og grænseværdier
Rapporten beskriver udviklingen i koncentrationerne. Samtidigt anvendes resultaterne til at vurdere om de danske grænse- og målværdier er overholdt for dansk udeluft. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter hvilke stoffer, det drejer sig om.
I 2017 blev grænseværdien for NO2 som årsmiddelværdi ikke overskredet. Koncentrationerne af NO2 målt på gadestationerne faldt i 2017 i forhold til koncentrationerne målt i 2016. Modelberegninger indikerer, at der ikke var overskridelse af grænseværdien i 2017, mens der i 2016 var overskridelser på 6 ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg. Disse ændringer skyldes faldet i udledningerne af nitrogenoxider, hvoraf navnlig faldet i udledningerne fra trafikken har stor betydning.
Ozonkoncentrationerne i 2017 var i middel på niveau med tidligere år, mens episoderne med høje koncentrationer var færre i 2017 end 2016 primært grundet dårligt sommervejr i 2017. Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for O3, men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2017 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål (120 µg/m3) blev overskredet på tre bybaggrundsstationer, København (ved H. C. Ørsted instituttet), Aarhus (lokaliseret ved den botaniske have) og Odense (på taget af Rådhuset). Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m3) blev ikke overskredet i 2017.
De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx benzen, svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet meget markant siden 1990.
Læs hele rapporten "THE DANISH AIR QUALITY MONITORINGPROGRAMME - Annual Summary for 2017" her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker Thomas Ellermann, tlf.: +4587158526, tel@envs.au.dk.