Det biologiske grundlag for revisionen af  jagttiderne pr. 1. april 2018 er nu udkommet som rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Rapporten dækker alle de  pattedyr og fugle, der kan drives jagt på her i landet, og for hver enkelt art vurderer rapportens forfattere mulighederne for bæredygtig jagt.

Siden den første lov om jagt og vildtforvaltning trådte i kraft i 1994, er de danske jagttider blevet revideret med tre til fire års mellemrum. Derfor har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) bedt forskerne ved DCE om både at vurdere det biologiske grundlag for de nuværende jagttider og samtidig vurdere de biologiske og bestandsmæssige muligheder for en bæredygtig jagt på udvalgte arter, som ikke har en jagttid i dag.

I rapporten ”Vildtbestande og jagttider i Danmark – det biologiske grundlag for jagtrevisionen 2018” vurderer forskerne blandt andet, at der under særlige hensyn kan åbnes for jagt på eksempelvis stor skallesluger og knortegås.

Der er dog også anbefalinger om at begrænse jagten på visse arter. Blandt andet påpeger forskerne, at man i fremtiden kan opnå større dyr i bestanden af krondyr, hvis der indføres reduktion i jagttiden.

Vurderingen af de gældende jagttider er baseret på de biologiske data, som forskerne har til rådighed.

Siden 1941 har Danmark haft en landsdækkende statistik over nedlagt vildt. Med tiden er indsamlingen af informationer om bestandene af de forskellige  vildtarter blevet stadig mere forfinet, så det i dag er muligt at få et detaljeret billede af vildtbestanden.

Statistikken over årets vildtudbytte er fx blevet  mere præcis, efter en lovændring fra jagtsæsonen 2014/2015 gjorde, at man først kan få  et nyt jagttegn, når man har indberettet den foregående sæsons udbytte. En anden måde at bestemme antallet af dyr – og dermed udviklingen i en given bestand – er DCE’s Vingeundersøgelser. Undersøgelsen er en frivillig ordning, hvor jægere indsender vinger til DCE Kalø. Her kan forskerne få vigtige oplysninger om køn og alder på de nedlagte fugle.

Desuden er det muligt at beskrive udviklingen hos de jagtbare fuglearter, der yngler i Danmark,  ved hjælp af indeksberegninger på data fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællingsprogram.

Eventuel jagt  på nye arter og ændring af jagttider bliver  endelig fastsat af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra SVANA og Vildtforvaltningsrådet.

Hele rapporten ”Vildtbestande og jagttider i Danmark” kan læses her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Seniorbiolog Tommy Asferg

DCE, Inst. for Bioscience, Aarhus Universitet

Kalø, 8410 Rønde

Tlf. 87158869

E-mail: ta@bios.au.dk