Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Endnu en hanulv indvandret til Danmark

En DNA-analyse har nu bekræftet, at en afføringsprøve fundet 23. maj 2019 i Midtjylland stammer fra en hanulv, som ikke tidligere har været registreret i Danmark. Prøven blev fundet af en frivillig under Ulveatlas.dk.

04.09.2019 | Michael Strangholt

Foto: Simon Bomholt, Danny Madsen, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.

Den 19. juli kunne Ulveatlas.dk meddele, at der i april og juni 2019 er blevet observeret to nye ulve i Danmark, hvoraf den ene kunne identificeres som en han, GW1156m, som var indvandret mellem 18. maj og 5. juni.  Nu er den anden ulv, som formentlig er indvandret i april, også identificeret. Det drejer sig om en han, som har fået kodenavnet GW1169m. Ulvens identitet og oprindelse er fastslået takket være det centraleuropæiske ulvesamarbejde (CEwolf), som Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus er en del af.

Hanulven er født i Tyskland og formentlig indvandret i april
GW1169m er søn af Babben-Wanninchen-koblet, der holder til 90 km syd for Berlin i delstaten Brandenburg. I lige linje over land er der mere end 600 km fra ulvens fødested til det danske fundsted.

Det vides ikke, hvilket år GW1169m er født, men dens DNA-profil blev første gang fundet 25. januar 2019 i Sachsen-Anhalt. Herefter er hanulven registreret i Slesvig-Holsten på fire datoer i perioden fra 9. marts til 9. april. Første sikre fund i Danmarks er den 23. maj i Midtjylland.

Ulven er altså med sikkerhed indvandret til Danmark mellem 9. april og 23. maj. Ud fra henvendelser fra offentligheden, billeder fra vildtkameraer og genetiske fund kan indvandringstidspunktet formentlig indsnævres yderligere til mellem 9. april og 13. april, da vi fra den 13. april begyndte at modtage de første henvendelser fra offentligheden omhandlende sandsynlige (C3a) og mulige (C3b) fund af ulv i Midtjylland. De første sikre (C1) observationer af ulv fra Midtjylland i 2019 på baggrund af DNA-spor fra afføring og billeder taget af et af Ulveatlas’ vildtkameraer ligger henholdsvis 10. maj og 19. maj, men her kunne identiteten på den pågældende ulv dog ikke bekræftes med sikkerhed.

To hanulve i Midtjylland
Mindst én ulv formodes forsat at opholde sig i Midtjylland, hvor den regelmæssigt fanges på vildtkameraer, og hvor forskerne bag den nationale ulvedatabase regelmæssigt finder afføringsprøver. Da ulve er territoriale, vil det være usandsynligt, at der i det samme område vil optræde to ubeslægtede ulve af samme køn gennem længere tid. Der er derfor grund til at formode, at den ene af de to ulve er vandret videre eller snart vil gøre det. Da begge hanulve kun har opholdt sig relativt få måneder i Danmark, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige, om de vil oprette revirer, og hvor i landet de i givet fald vil ende.

Aktuelt bestandsestimat: Fem voksne ulve, samt et ungekuld på minimum seks hvalpe
Med fundet af GW1169m vurderes der i øjeblikket at befinde sig mindst fem voksne ulve, samt et ungekuld i Danmark. Foruden den nye ’midtjyske’ hanulv GW1169m drejer dette sig om ulveparret (GW930f og GW1101m) i Vestjylland og deres kuld på mindst 6 hvalpe, den ’nordjyske’ hanulv (GW781m), samt endnu en hanulv i Midtjylland (GW1156m). Da strejfulve færdes over store afstande, kan det præcise antal i skrivende stund dog både være højere og lavere end dette estimat. Det skal i den forbindelse også nævnes, at der februar måned blev påkørt en uidentificeret ulv i Sønderjylland, som ikke kan være nogen af de førnævnte individer. Denne 6. ulv er der ikke fundet spor af siden, og den kan derfor være død af sine skader fra påkørslen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk, +45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@bios.au.dk, +45 20 63 07 04.

FAKTA: Datakrav og verifikationsprocedurer: SCALP-systemet

Alle fund af ulv i Danmark som er registreret af Ulveatlas.dk tildeles en SCALP-score, som er et udtryk for sikkerheden hvormed observationen er dokumenteret. Metoden bygger på SCALP-kriterierne (Status and Conservation of the Alpine Lynx Population) og er oprindeligt udviklet for at standardisere overvågning af europæisk los (Breitenmoser et al. 2006), men kriterierne benyttes nu også til at bekræfte fund af ulv og guldsjakal i Tyskland og Polen (Reinhardt et al. 2015). I korthed skal dokumentationen vurderes af mindst én erfaren person, der er trænet i at genkende og tolke tegn på tilstedeværelse af ulv, og som allerede har stor erfaring med indsamling af feltdata om ulve. En sådan person skal derfor for nylig have deltaget i relevant feltarbejde inden for rammerne af nationalt eller internationalt anerkendte videnskabelige ulveprojekter eller anden overvågning udført med SCALP-kriterierne. Endvidere skal en sådan person være bekendt med ulvens biologi og dens byttedyr (både vilde dyr og husdyr). For at vedligeholde personens evner til at genkende og klassificere tegn på ulve, skal en sådan person have mulighed for regelmæssigt at se og evaluere tegn på ulv. Derudover er hyppig udveksling af erfaringer med andre personer, der er aktive i overvågningen af ulve, af væsentlig betydning. Alle observationer skal kontrolleres for ægthed (dvs. muligheden for forsætligt bedrag skal udelukkes).

Kriterierne er (bogstavet C står for “Category”, mens numrene 1, 2 og 3 angiver niveauet for sikkerheden af en observation, hvor C1 er den mest sikre):

 C1: sikker observation baseret på konkrete beviser, der entydigt bekræfter tilstedeværelsen af en ulv. I praksis vil dette kræve DNA-materiale eller fotodokumentation. For fotomateriale gælder, at billedet skal tillade en sikker vurdering af dyrets størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen, herunder hovedet.

C2: bekræftet observation baseret på indirekte tegn (fx sporforløb, nedlagt bytte eller ekskrement uden genetisk analyse m.v.) bekræftet af en erfaren person på grundlag af en dokumentation i henhold til protokoller. Benyttes ikke til fotos eller video.

C3: ubekræftet observation, der på grund af manglende eller utilstrækkelige beviser ikke kan bekræftes: Omfatter bl.a. alle visuelle observationer uden billeddokumentation (selv iagttagelser foretaget af erfarne folk) og billeder, der ikke tillader en sikker vurdering af størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen, herunder hovedet. Der opereres med følgende underinddelinger:

o    C3a: Observation, der ikke imødekommer kriterierne for C1 eller C2, men som efter alt at dømme er fra ulv.

o    C3b: Observationer som kan være om ulv, men hvor hund eller andet større rovdyr ikke kan udelukkes.

o    C3c: anvendes, når der formentlig er tale om hund eller lignende, men hvor ulv ikke kan udelukkes.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen