Aarhus Universitets segl

DCE leverer landsdækkende luftdata til Miljøportalen

Online-målinger af luftkvaliteten fra målestationer i en række større byer og i landområder er nu tilgængelige på Danmarks Miljøportal via Miljøportalens landsdækkende kort, Danmarks Arealinformation.

Kortudsnit
Eksempel på modellering af kvælstofdioxid (NO?) i byerne kombineret med ortofoto. Kortudsnittet er fra København, hvor den røde plet ligger på H.C. Andersens Boulevard med en modelleret årsmiddelværdi for 2012 på 48 mikrogram/m³ og den gule plet ligger på Vester Voldgade med en modelleret årsmiddelværdi for 2012 på 38 mikrogram/m³. Klip fra Miljøportalen

Det er DCE’s fagdatacenter for luftkvalitet, placeret hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, der står for disse og andre luftdata-leverancer til Miljøportalen.

DCE offentliggør i forvejen på internettet online-målinger af og prognoser for luftkvaliteten, ligesom timeaktuelle målinger af ozon- og kvælstofoxidniveauet kan ses på DR’s Tekst-tv.

På Miljøportalen kan luftdataene kombineres med portalens øvrige datasæt inden for temaer som for eksempel natur og vand ligesom alle data kan overlejres på luftfotos, såkaldte ortofotos. Udover aktuelle måledata kan også modelresultater på grundlag af disse data nu hentes på Miljøportalen. Datasættene, som DCE leverer til Miljøportalen, omfatter:

Online-målinger. Online måleresultater på timebasis for udvalgte luftforureningskomponenter målt ved 13 målestationer rundt om i Danmark.

Niveauer og grænseværdier. Præsentation på årsbasis fra indenlandske målestationer af udviklingstendensen for luftkvalitet og afsætning af luftforurening.

Luftforurening i byer. Modelresultater for beregning af koncentration af udvalgte stoffer (NO2) på årsbasis ved udvalgte gadestrækninger i København og Aalborg. Data er gode indikatorer for luftkvalitet på gadeniveau.

Ammoniakafsætning på naturområder. Afsætning af ammoniak beregnet med DCE’s lokalskalamodel. Sker på årsbasis og omfatter pt. 120 naturområder, men beregningerne forventes med tiden at blive udvidet til at  omfatte betydeligt flere naturområder.

Nationale modelberegninger. Modelresultater på nationalt niveau for luftkvalitet og atmosfæriske afsætninger af kvælstof og svovl. Årlige middelværdier fordelt på 6 km x 6 km gitternet.

Data direkte til regneark 

Sektionsleder Thomas Ellermann, der er ansvarlig for det nationale luftmåleprogram, peger på muligheden for nu gennem Miljøportalen at hente luftdata direkte til regneark.

”Man kan for eksempel trække tidsserier, der viser udviklingstendens for årsmiddelværdierne fra målestationerne. Det er måske knap så relevant for almindelige borgere, men et godt værktøj og en forbedring for kommuner, interesseorganisationer, konsulenter, andre forskere og øvrige professionelle. Vi har også selv som forskere nytte af denne mulighed,” siger Thomas Ellermann.

Han peger også på visualiseringsmuligheden ved kombination af data med ortofotos som en gevinst:

”Kombinerer man eksempelvis de modellerede forureningsniveauer på gadeplan i København med ortofotos, får man meget fint vist modelpunkterne i gadeplanet og hurtigt identificeret for eksempel gadeslugter, dvs. snævre gader med megen trafik og ubrudte husrækker.”

Udsnit med modelberegninger af afsætningen af ammoniak (kvælstof) til et naturområde

Udsnit med modelberegninger af afsætningen af ammoniak (kvælstof) til et naturområde: Varde Sdr. Hede – naturtype Våd hede. Afsætningen af ammoniak er beregnet til 2,7 kg N/ha per år for 2012. Udsnittet er kombineret med ortofoto og viser tillige beskyttede naturområder i området. Afsætningsværdierne for ammoniak er beregnet for 400 m x 400 m, og man skal bemærke, at den angivne værdi gælder for midtpunktet af de felter, som vises på Miljøportalen. Der er derfor stor usikkerhed på resultaterne for de felter, hvor der ligger en direkte kilde dvs. husdyrproduktion.. Klip fra Miljøportalen.

 

Et andet eksempel er den beregnede kvælstofafsætning, der kan vises sammen med alle beskyttede naturområder, f or eksempel Natura 2000-områder,” siger Thomas Ellermann. ”Også her visualiseres data fint med ortofotos og for eksempel anvendes til at opklare årsager og kilder til en kvælstofbelastning af et naturområde. Her kan jeg forestille mig, at både naturinteresserede ligesom kommuner og landmænd og deres konsulenter vil benytte sig af mulighederne.”

Thomas Ellermann nævner endvidere, at der kan være betydelig usikkerhed på visse af de viste modelresultater. De viste data kan derfor ikke alene anvendes som beslutningsgrundlag i konkrete sager, men kan anvendes som et generelt udgangspunkt for nærmere, konkrete undersøgelser.

Miljøportalen 

Overvågning af luftkvalitet med målinger

Kontakt: Sektionsleder Thomas Ellermann, tlf. 8715 8526, tel@dmu.dk 
               DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet