Arktisk marin biodiversitet i forandring

Klimaet påvirker kraftigt arterne i Arktis. Det viser den første rapport, som bygger på overvågning af en række dyrearter og økosystemer.

11.05.2017 | Michael Strangholt

En ny rapport om status for den marine biodiversitet i Arktis beskriver at en række vigtige arter og komponenter i økosystemerne er under forandring. Rapporten indeholder også en status over overvågningen i Arktis og giver et bud på, hvordan Grønland og de andre arktiske lande kan målrette overvågningsprogrammerne, så der i fremtiden kan gives mere præcise svar på blandt andet klimaforandringernes effekt på biodiversiteten.

Det er forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut, som har været med til at lede et internationalt forskerhold med mere end 50 videnskabsfolk  og har samlet tilgængelige data fra overvågning af biodiversiteten i Arktis. Overordnet konkluderer forskerne, at der fortsat sker en række ændringer for de arktiske arter og økosystemer, og rapporten giver en række veldokumenterede eksempler på nogle af de synlige forandringer i biodiversiteten i Arktis.

Rapporten peger blandt andet på, at der sker forskydninger i arternes udbredelse så nogle arktiske marine arter udbredes længere mod nord. Det gælder blandt andet for fiskearter som lodde, hvilket kan medføre problemer for nogle fugle og havpattedyr, som lever af lodde og derfor også kan påvirkes. Samtidig indvandrer mere sydlige arter til de arktiske egne. I nogle tilfælde ændres de eksisterende økosystemer. For eksempel udbredes forskellige arter af vandlopper fra sydligere breddegrader længere mod nord og udkonkurrerer arter med større næringsværdi for fugle og havpattedyr. Det får igen de større dyr til at rykke længere nordpå efter mere næringsrig føde. Blandt andet observeres spækhuggere længere mod nord end tidligere.

Men specielt arter, der er knyttet til havisens økosystemer, er under pres fordi havisen gradvist forsvinder. Disse arter vil forventeligt få endnu vanskeligere forhold i fremtiden. Rapporten beskriver ændringer hos flere sælarter, herunder klapmyds, som i yngleperioden er afhængig af havis. Men der er også andre eksempler.

”Vi ser det blandt andet hos fugle, hvor ismågen, der er afhængig af fødeemner i havisøkosystemet, er i markant tilbagegang nogle steder i Canada. Desuden ser vi nogle steder ændrede trækmønstre for havpattedyrarter – herunder hvidhvaler i Canada,” forklarer rådgiver Tom Christensen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. 

Rapporten peger også på, at der ud over klimaforandringerne forekommer et stigende antal af andre menneskeskabte forstyrrelser af naturen i Arktis. Når havisen forsvinder, åbnes der eksempelvis op for nye muligheder i skibstrafik, herunder krydstogtskibe, mineralefterforskning, fiskeri og så videre. Det kan ifølge rapporten ikke udelukkes, at disse forstyrrelser kan forstærke hinanden.

Endelig konkluderer rapporten, at overvågningen indenfor en række områder er mangelfuld, både i Grønland og flere af vores nabolande. En vigtig pointe er, at denne rapport er den første af sin slags, der baserer sig på eksisterende monitering eller på forskningsprojekter, der specifikt retter sig mod nogle af de økosystemkomponenter, der er identificeret som centrale til at fortælle om ændringer for biodiversiteten i Arktis.

En forbedret eller mere målrettet overvågningsindsats vil hjælpe med at give svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål om betydningen af ændrede levevilkår for de arktiske  arter og dermed økosystemer. 

”En bedre monitering vil hjælpe os med bedre at forstå de ændringer der sker, så blandt andet befolkningen i Arktis kan tilpasse sig ændrede muligheder for fangst og fiskeri. Der er dog nogle lavthængende frugter som nævnes i rapporten; et er, at fartøjer der laver fiskeriundersøgelser på kommercielle fiskearter, med en relativt begrænset ekstra indsats vil kunne indsamle data om andre arter, så vi bedre forstår ændringerne i hele økosystemet,” siger Tom Christensen.

Rapporten er udarbejdet på engelsk i regi af biodiversitetsarbejdsgruppen (Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF)) i Arktisk Råd under det store Moniteringsprogram for Biodiversitet (Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme (CBMP)). Støttet af Miljøstyrelsens DANCEA ordning leder  Aarhus Universitet i et samarbejde med Grønlands Naturinstitut i øjeblikket CBMP gruppens arbejde sammen med USA, og grønlandske og danske forskere har derfor deltaget aktivt i udarbejdelsen af rapporten. I alt deltager mere end 250 forskere i det internationale moniteringssamarbejde i CBMP.

Foruden rapporten offentliggør CAFF et resumé og mere materiale om rapporten, der kan hentes på CAFF´s hjemmeside. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst rådgiver Tom Christensen, Institut for Bioscience, AU. Tlf: +45 20 49 95 10. email:toch@bios.au.dk og seniorforsker Morten Frederiksen, AU. Tlf. +45 87 15 86 73.

 

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen, Institut for Bioscience