Affaldssortering i etageejendomme fungerer så længe det sker i samarbejde med ejendomsserviceteknikeren. Det er den grundlæggende konklusion i en rapport af seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet om et forskningsprojekt vedrørende affaldshåndtering i københavnske etageejendomme. I projektet lå fokus på henholdsvis normer og praksis i husholdninger, samt gårdmænds/viceværters og andre ejendomsserviceteknikeres rolle.

Baggrunden for projekter er, at husholdningsaffald rummer værdifulde ressourcer, som med fordel kan genanvendes og indgå i en mere cirkulær økonomi, hvorfor affaldet netop bør genbruges. Netop udviklingen af en mere cirkulær økonomi er både nationalt og internationalt defineret som en af tidens store opgaver.

Projektet har fokuseret på etageejendomme, da knap 40 % af landets boliger og godt 92 % af boligerne i Københavns og Frederiksberg kommuner er etagebyggeri. Her er nogle særlige betingelser for affaldshåndtering, da affald typisk opsamles på ejendommenes fællesarealer og ofte bliver håndteret af enten lønnede ejendomsserviceteknikere, dvs. gårdmænd, viceværter og varmemestre eller ulønnede affaldsansvarlige, inden det bliver samlet op af skraldemænd og transporteret videre i processen. En øget genanvendelse af affald kræver derfor, at man behandler affaldet med omtanke i hele dets forløb, fra man i husholdningerne smider affaldet ud, til man oparbejder affaldet og får nye ressourcer, råvarer og produkter ud af det.

Kildesorteringen af husholdningsaffaldet er et væsentligt skridt på vejen til genanvendelse, og her har forskerne set på, hvordan man i husholdningerne forholder sig til og praktiserer affaldssortering. Rapporten indikerer, at beboerne i de københavnske etageboliger generelt er positivt indstillede over for kildesortering af husholdningsaffald. Den velvilje er forankret i en udbredt norm om, at man bør sortere sit affald, og at man har et personligt medansvar for korrekt sortering.

Trods den almene velvilje sker der mangelfuld og ukorrekt sortering. Nogle beboere er ligeglade, sløser, har ikke tid i den konkrete situation, eller har svært ved at gennemskue hvordan noget affald skal bortskaffes. Ifølge rapporten deltager op mod en femtedel af beboerne i byens etageejendomme ikke i kildesorteringen. I socialt belastede ejendomme kan det dog være op mod halvdelen af beboerne, som håndterer affaldet på en uhensigtsmæssig måde.

De problemer, der dermed bliver skabt, handler ikke alene om korrekt sortering og dermed korrekt viderelevering til genanvendelse af affaldsressourcerne. De handler også om at opretholde god hygiejne samt pæne, indbydende og behagelige omgivelser i ejendommen.

Affaldssortering sker i samarbejde med et mellemled i form af lønnede ejendomsserviceteknikere eller ulønnede affaldsansvarlige. De opsamler typisk affaldet forskellige steder i ejendommen ved for eksempel at tømme containere under affaldsskakter og transportere skraldet fra kældre eller aflukker til skraldemændenes opsamlingssteder, og de sorterer affald, der er endt i forkerte containere, så det er klar til at blive hentet af skraldemændene. Deres væsentligste funktion er at affaldsstrømmen glider så ubesværet som muligt og at alting fungerer i ejendommens affaldshåndtering. De rydder op, når beboerne sløser og sviner, fjerner blokeringer i affaldsskakter, når folk i dovenskab smider affald ned i skakterne, som ikke burde have været der, rydder op i storskrald, bestiller afhentning af miljøfarlige affald, eftersorterer når beboerne har fejlsorteret affald og ved hjælp af opslag og andre former for kommunikation, orienterer de om retningslinjer for ejendommens affaldshåndering.

Rapporten anbefaler øget anerkendelse af ejendomsserviceteknikernes og de affaldsansvarliges indsats fra både beboere, kommune og beboerbestyrelser, fordi beboerne kan takke de affaldsansvarlige for, at det er rart at bo i ejendommen på grund af deres kontinuerlige oprydning på ejendommens fællesarealer og opretholdelsen af en glidende og effektiv affaldsstrøm i ejendommen. I ejendomme med affaldsskakte vil affaldshåndteringen for eksempel bryde sammen, hvis det ikke var for indsatsen ydet af ejendomsserviceteknikerne.

Derudover konkluderer den, at man skal være opmærksom på, at der er brug for lettere kontaktmuligheder til kommunen, at introduktion af nye sorterringsmuligheder kan kræve mere tid i en overgangsperiode, at det i visse ejendomme kan have svært ved at få plads til alle de nødvendige containere, hvilket kan afhjælpes ved hyppigere afhentning af dagrenovation og genanvendeligt affald. Til slut skal man være opmærksom på mere information og bedre formidling til borgerne, som ikke kender alle kravene til kildesortering af genanvendeligt affald.

Læs hele rapporten her: http://dce2.au.dk/pub/SR220.pdf

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, Institut for Miljøvidenskab, AU på tlf.: +45 8715 8575 eller på mail: lkp@envs.au.dk