Afbrænding af olie på havet er en lovende metode til bekæmpelse af oliespild i Arktis

I en kort film fortælles i ord og billeder om et olieafbrændingsforsøg i Grønland.

04.10.2018 | Kirsten Bang

Forsøget omfattede afbrænding af henholdsvis en tung bunkerolie (IFO180) på havoverfladen (offshore) og en råolie på kysten. Foto: Lars Demant-Poort, Grønlands Universitet

Den øgede afsmeltning af havis i Arktis har i løbet af de seneste årtier gjort området mere tilgængelig for bl.a. skibstrafik og olieaktiviteter. Med den øgede aktivitet stiger også risikoen for olieudslip, som kan få fatale konsekvenser for havmiljøet og miljøet langs kysterne. Men effektive metoder til bekæmpelse af oliespild i Arktis er begrænsede.

En af metoderne til fjernelse af oliespild på havet, som har potentiale også i arktiske områder er in situ afbrænding, dvs. direkte afbrænding af olien på havoverfladen. Dog er kun få feltforsøg udført og mere information - ikke kun om effektiviteten af bekæmpelsen, men også om miljøpåvirkningen ved selve metoden – er nødvendig. De væsentligste potentielle miljømæssige konsekvenser ved in situ afbrænding er primært relateret til ​​afbrændingsresterne og dannelsen af røg og sod.

Med godkendelse fra de grønlandske myndigheder blev afbrænding af olie på havet (offshore) og olie på kysten testet i et lukket arktisk fjordområde i Grønland i sommeren 2017. Forsøget blev udført af Aarhus Universitet i samarbejde med Grønlands Oliespild A/S, Lamor Corporation Ab og DESMI A / S. To elementer i forsøget er helt nyt: Afbrænding af olie på kysten i arktiske egne samt fokus på opsamling og analyse af afbrændingsresterne og miljøpåvirkningen fra afbrændingen.

Offshore in situ afbrænding af tung bunkerolie (IFO180) var meget effektiv; Olien antændte let og efterlod kun en begrænset mængde afbrændingsrester på havet. Umiddelbart efter afbrændingen blev afbrændingsrester opsamlet fra overfladen med et trawlsystem.

Afbrænding af råolien på en klippekyst dækket af tang viste sig også at være effektiv og selve operationen var enklere end offshore in situ afbrænding. Afbrændingsrester blev efterfølgende fjernet med en overfladeskimmer (bucket skimmer).

Forsøget gav i første omgang værdifuld viden om og praktisk erfaring med koordinering og gennemførelse af en real-time in situ afbrændingsoperation, hvor klar forståelse af ansvar og kommandolinjer viste sig at være nøgleelementer i en succesfuld gennemførelse.

Afbrændingsresterne opsamlet fra vandet omkring de to in situ afbrændinger er i øjeblikket ved at blive analyseret kemisk og økotoksikologisk. Forsøget følges desuden op med miljøovervågning på stedet for forsøgene for at vurdere mulige langtidseffekter på fx makroalger, havsnegle og blåmuslinger. Samlet vil forsøgene bidrage til vigtig viden om forskellige olietypers skæbne og effekter efter en in situ afbrænding – viden som danner grundlaget for at kunne vælge de mest effektive bekæmpelsesmetoder i en oliespildssituation samt i risikovurderingen af olieudslip i kolde farvande.

Forsøgene blev udført som en del af GRACE -projektet "Integrated oil spill response actions and their environmental effects". Projektet startede i marts 2016 og fokuserer på at udvikle, sammenligne og evaluere effektiviteten og miljøvirkningerne af forskellige oliebekæmpelsesmetoder i koldt klima. Projektet, som er koordineret af det finske miljøinstitut SYKE, finansieres af EU Horizon 2020-programmet, og AU leder to af de seks arbejdspakker i projektet. Læs mere om projektet her: www.grace-oil-project.eu

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet:

Seniorrådgiver Susse Wegeberg sw@bios.au.dk, +45 30 183 118,

Seniorforsker Kim Gustavson kig@bios.au.dk, +45 30183113 eller  

Akademisk medarbejder Janne Fritt-Rasmussen jfr@bios.au.dk, +45 23 487 158

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen