Nyheder

Du kan abonnere på nyhedsbrevet "Nyt fra DCE". Det orienterer om nye rapporter og andre publikationer fra DCE og om ny forskning og viden om naturen og miljøet i dansk, grønlandsk og europæisk sammenhæng. Tilmeld dig Nyt fra DCE.

Selv store vandløbssystemer kan være udfordrede af for meget vand ved sammenfald af forskellige vejrforhold - som eksemplet her fra Skjern Å efter snesmeltning og efterfølgende skybrud i januar 2012. Foto: Jane Bang Poulsen

30.09.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Landmænd kan imødegå ødelæggelser ved skybrud – og tjene på det

Aktiv vandforvaltning som et element i lokal klimatilpasning til skybrudsoversvømmelser kan blive et nyt forretningsområde for landmænd.

26.09.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Algeopblomstringer og fornyet iltsvind i september

En køligere og mere blæsende august forbedrede forholdene i de iltsvindsramte danske farvande, men de sommerlige forhold i første halvdel af september kombineret med et forøget iltforbrug ved nedbrydningen af nye algeopblomstringer førte til udbredt og intenst iltsvind i en del i forvejen iltsvinds-sårbare områder.

Død, voksen ræv i indgangen til grav. © Foto: Morten Hilmer

24.09.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Jægere skød markant færre ræve

I jagtsæsonen 2013/14 blev der i alt nedlagt 2,259 mio. stykker vildt. Det er en tilbagegang på fem procent i forhold til den foregående sæson, svarende til ca. 110.000 stykker vildt.

Skarvkolonien på Mågeøerne ved Svendborg. Foto: Thomas Bregnballe

12.09.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Flere ynglende skarver i 2014

Antallet af ynglende skarver i Danmark steg i 2014 med 23 procent i forhold til året før. Nye tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at antallet af ynglepar i foråret blev optalt til 30.503.

Et højt jagttryk på unge hjorte fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer. Foto fra rapporten: Mads Flinterup

12.09.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Danske kronhjorte dør unge

Krondyrjægere får alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse.

Jorden omkring den tidligere bly-zinkmine ved Mestersvig i Østgrønland undersøges for olieforurening. Foto: Lis Bach

29.08.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Aftale med Selvstyret fornyet: DCE skal øge miljøviden på råstofområdet

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, skal yderligere øge videngrundlaget og dermed sin ekspertise inden for områder, hvor Grønland har brug for en stærkere specialiseret rådgivning i form af forskningsbaseret miljørådgivning på råstofområdet.

Foto fra rapporten: En lys fane af vand i Skive Fjord sidst i juli. Den lyse farve skyldes svovlbrinte, som blev frigivet på grund af iltsvind og derefter iltet til frit svovl . Foto Lindy Jørgensen, Skive Folkeblad.

28.08.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Svag vind og varme ramte sårbare fjorde med kraftigt iltsvind

Kombinationen af høje temperaturer og især rolige vindforhold i det sene forår bevirkede, at iltsvindet i 2014 startede tidligt og hurtigt tog til i udbredelse og styrke.

For at anvende Naturdok.dk skal man registrere sig som bruger. Det sker gennem login-knappen på siden.

25.06.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Naturdok.dk til dokumentation af naturindsatser

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har med støtte fra 15. Juni Fonden udviklet internetportalen Naturdok.dk, hvor myndigheder og private lodsejere i detaljer kan dokumentere deres naturforvaltningsaktiviteter.

Rødlig perlemorsommerfugl er måske den sidste rigtige skovlysningsart vi har tilbage blandt sommerfuglene. De andre er forsvundet én efter én, i takt med dræning, ophørt græsning og tilplantning af skovlysninger i de danske skove. Foto: Jørn Skeldahl

11.06.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

1.526 truede arter på den danske Rødliste

Ud af 8.169 hjemmehørende arter, der i perioden 2003-2010 har kunnet vurderes i overensstemmelse med reglerne for anvendelsen af rødlistesystemet, er 1.526 arter vurderet som truede.

DCE's luftmålestation på Jagtvej i København. Foto: Stephan Bernberg Ingemann

11.06.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Ren-luftzone i København vil mindske sundhedsudgifter

Der er penge at spare på sundhedssiden ved at begrænse luftforureningen fra køretøjernes udstødning i København gennem indførelse af en ren-luftzone med skærpede miljøkrav til person- og varebiler og til busser i fast rutefart.

Trafikken på H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Stephan Bernberg Ingemann

11.06.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Trafiksod ny indikator for effekt af ren-luftzone i København

Effekten på luftkvaliteten af en ren-luftzone i København kan vurderes ved at se på indholdet af elementært kulstof, populært kaldet sod, i udstødningen fra især dieselkøretøjer.

Krondyr. Foto: J. K. Kjærgaard

30.05.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Ændrede jagttider påvirker jægernes udbytte minimalt

Jægerne nedlægger stort set samme antal stykker vildt, selv om jagttiden på en art ændres, også til en kortere periode som redskab i forvaltningen af en bestand.

Ph.d.-studerende Zuzana Frkova i et af instituttets laboratorier på AU Roskilde. Foto: Lise Balsby, AU

30.05.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Markant flere professorer på DCE-institut

Institut for Miljøvidenskab er i færd med at seksdoble antallet af professorer. Oprustningen skal styrke instituttets forskning for at stå stærkere i den internationale konkurrence, men styrker ligeledes myndighedsbetjening og undervisning.

Danske forureningskilder, heriblandt trafikken, bidrager med ca. 25 procent af luftforureningens helbredsrelaterede eksterne omkostninger. Resten er relateret til bidrag fra udlandet inklusive international skibstrafik. Foto: AU Foto

13.05.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Samlet oversigt over luftforureningens indvirkning på danskernes sundhed

Trods væsentlige reduktioner i de seneste årtier af en række luftforurenende stoffer fører udendørs luftforurening fortsat til sygdom og for tidlige dødsfald. Ny rapport sammenfatter den nyeste viden om helbredseffekterne af luftforureningen i Danmark.

Edderfugl, han.

05.05.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Faldende antal edderfugle skyldes færre næringsstoffer i havet

Antallet af edderfugle er faldet i Nordvesteuropa gennem de seneste 20-25 år, og en årsag er reduktionen i landbrugets gødningsforbrug i den samme periode.

Den typiske parcelhushave indeholder allerede levesteder, som er blevet sjældne i det dyrkede kulturlandskab, f.eks. redemuligheder og nektarkilder for vilde bier og krat til småfugle og svampe. Og der er store potentialer for at øge biodiversiteten i haverne ved f.eks. at udlægge en del af plænen som tør blomstereng, ved at lade hækken udvikle sig til et tæt krat indeholdende flere arter af løvfældende buske ovenpå en uforstyrret jordbund og ved at bevare gamle træer og dødt ved, f.eks. en høj stub.  Fotoet viser en tør, artsrig blomstereng med bl.a. kongepen, blåhat, liden klokke og skjaller ved Ordrup på Vestsjælland. Foto: Rasmus Ejrnæs

08.04.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Parcelhushaver kan give naturen en hjælpende hånd

Selv mindre tiltag i haven kan øge dens mangfoldighed af vilde dyr og planter og dermed samlet gavne biodiversiteten i Danmark.

Skarv med unger. Foto: Kim Biledgaard©

08.04.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Samlet europæisk overblik over ynglende skarver

Ukraine husede i 2012 langt den største koloni af ynglende skarver med 18.000 ynglepar i den vestlige, palæarktiske økozone, der omfatter Europa frem til Uralbjergene og Det Kaspiske Hav. Til sammenligning ynglede i alt godt 27.000 par skarver i Danmark samme år.

Ørreden (her et voksent individ fra Råsted Lilleå) findes naturligt over hele Danmark og stiller specifikke krav til både vandkvalitet
og de fysiske forhold. Yngel fra ørreden anvendes i indekset (DFFVø) til artsfattige vandløb. Foto: Johan Gadegaard

27.03.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Fiskeindeks til danske vandløb klar til brug

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og DTU Aqua har i et samarbejdsprojekt for Naturstyrelsen testet og udarbejdet et Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV).

27.03.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

DCE-millioner til forskning i naturkapital og bæredygtig samfundsudvikling

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, finansierer nu 14 forskningsprojekter med deltagelse fra universitetets fire fakulteter med 14 millioner kroner.

Bevaringsstatus for skovmår vurderes som gunstig. Foto: Lars Gejl

27.03.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Status over naturen i Danmark

90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus.

Eksempel på risikokort, der viser den enkelte bilists risiko for at kollidere med et rådyr på 100m-vejstrækninger omkring Filskov i Jylland. De stærkest farvede cirkler angiver den højeste risiko på strækningerne.

27.03.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Kort: Her er størst risiko for at påkøre hjorte

Trafikanter kan nu på såkaldte risikokort se de vejstrækninger i landet med størst risiko for at påkøre et større, vildt dyr.

Kortet viser positionerne for de 304 akutiske optagere. Ved 140 stationer (udfyldte cirkler) er kliklyde fra marsvin detekteret ved mindst én lejlighed, mens der ved 160 stationer (tomme cirkler) ingen kliklyde er detekteret.

03.03.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Masser af livstegn fra marsvin i Østersøen

Der lever marsvin i store dele af hele Østersøen og især i den danske del af Østersøen, også ved Bornholm, er den lille hvalart godt repræsenteret.

Eksempel på modellering af kvælstofdioxid (NO?) i byerne kombineret med ortofoto. Kortudsnittet er fra København, hvor den røde plet ligger på H.C. Andersens Boulevard med en modelleret årsmiddelværdi for 2012 på 48 mikrogram/m³ og den gule plet ligger på Vester Voldgade med en modelleret årsmiddelværdi for 2012 på 38 mikrogram/m³. Klip fra Miljøportalen

24.02.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

DCE leverer landsdækkende luftdata til Miljøportalen

Online-målinger af luftkvaliteten fra målestationer i en række større byer og i landområder er nu tilgængelige på Danmarks Miljøportal via Miljøportalens landsdækkende kort, Danmarks Arealinformation.

Byområders uigennemtrængelige overflader og tæt bebyggede rum fører til ændringer i den naturlige varmeudveksling og i de hydrologiske processer. Med klimaændringer med varmere temperaturer og hyppigere, kraftigere regnskyl har byer derfor en ekstra udfordring i forhold til varmeudveksling og vandafledning. Grønne tage er en del af løsningen som her i Culemborg i Nederlandene. Foto: Lamiot, Wikicommons

07.02.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Grønne tage løfter byernes kvalitet

Grønne tage som værn mod klimaændringer kan bidrage med yderligere positive effekter som mere natur i byen og et mere interessant og rart bylandskab.

Seismiske undersøgelser reguleres primært for at beskytte havpattedyr som narhval mod forstyrrelser Foto: Kent Olsen

28.01.2014 | DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen

Overblik over miljøeffekter og -regulering af råstofprojekter i Grønland

Råstofaktiviteter i Grønland vil påvirke miljøet og naturen, i dag mindre end tidligere som følge af de grønlandske myndigheders løbende forbedring af miljøreguleringen. Minedrift og efterforskningsboringer efter olie i de grønlandske farvande er reguleret efter internationalt gældende standarder.

Viser resultater 126 til 150 ud af 301

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste